Nogen gange kan der være åbenlyse sammenfald mellem forskellige kunstneres værker. Det der ved første øjekast kan ligne – gør det måske alligevel ikke. Vi taler ikke om kopier eller plagiater, men om kunstværker, der har samme form, ser ens ud eller endda har samme konceptuelle baggrund.
I sommeren 2015 byggede Karoline H. Larsen med publikums hjælp en kæmpe snoreskov af med farvede snore på Skt. Thomas Plads i den ene ende af Frederiksberg Allé. Installationen “Snorejunglen” stod i en måned og var en del af kommunens sommeraktiviteter.
Karoline H. Larsen
Det er smukt at kigge på, når hverdagsrummet bindes sammen på kryds og tværs. Det samme kan man sige om japaneren Chiharu Shiotas snoreværk “Uncertain Journey”, som kunne ses på Galleri BlainSouthern i Berlin i efteråret 2016.
Titlen “Uncertain Journey” henviser til de båd-skulpturer/skrog/skeletter som millioner af røde tråde vokser op af. Der er træk vi kender fra naturen: store træer, vandfald eller kraftig vind. Man befinder sig i et surrealistisk univers med en rød himmel. På billederne herover smelter snorene sammen til en stor rød masse, som kameraets øje har svært ved at aflæse.
Selvom der er forskelle, er snorene dominerende i begge værker og derfor er ligheden stor. Chiharu Shiotas installation i Berlin viser sig dog alligevel at være anderledes, da den består af et systematisk knudenet bygget af fire mand på lifte i tre uger, med den samme slags knuder gentaget igen og igen – bygget op af sirlige trekantede bindingsmønstre lag på lag.
Det er langt fra Karoline H. Larsens anarkistiske tilgang med inddragelse af børn og legeglade voksne.
Chiharu Shiotas værker er måske i tilgangen tættere på en anden japansk kvinde
Yayoi Kusama, der startede sin karriere med at male små hvide halvcirkler på et gråt lærred. En efter en – halvcirkel efter halvcirkel – række efter række – i det uendelige. Systematikken har de til fælles. Halvcirklerne udviklede sig senere til de PopArt prikker som hun blev verdensberømt for. 
Udgivet: 4. nov 2016 14:47