Storslåede tyske monumenter

I Tyskland har de, som nogen måske ved, igennem de forrige århundreder dyrket ubehersket naturromantik og patetisk symbolisme. Det giver sig udtryk i en lang række storslåede monumenter og “denkmals”, strøet med løs hånd rundt i landet, heraf rigtig mange til ære for Kaiser Wilhelm.



Det nærmeste vi kommer den slags i Danmark er Himmelbjerget, Ejer Baunehøj og til dels Gefion springvandet, men de er en kende underspillede i forhold til hvad man kan byde på syd for grænsen.

De fleste tyske monumenter er bygget i en tid, det vil sige før 2. verdenskrig, hvor det lissom var mere i orden at placere en kriger med udstrakt sværd på et højt plateau.  I dag udgør de semipopulære og rekreative udflugtsmål uden for byerne og er en beskeden indtægtskilde for den hensygnende postkortindustri. Der er selvfølgelig rigtig mange monumenter og mindesmærker og gravsten ikke mindst i Tyskland, med alle de krige og nederlag og deraf mange  døde, så det har været svært at udvælge de bedste monumenter til denne side.

Særligt monstrøse er Völkerschlachtdenkmal i Leipzig med mange flotte triste sørgende figurer eller Kyffhäusermonumentet, hvor Frederik Barbarossa stolt troner på toppen af Kyffhäuserbjerget. I den storladne romantiske stil ses Herkules figuren i Kassel, der højt oppe over byen på toppen af sit tårn skuer over et parkanlægget i Wilhelmshöhe med kunstigt anlagte vandfald og broer.

Kriterier for et godt monument
I det nedenstående har jeg udelukkende interesseret mig for monumenternes patos og herlighedsværdi og ikke synderligt for historiske detaljer eller symbolske betydninger.

Efter en del overvejelser er jeg kommet frem til at  følgende kriterier skal være opfyldt for at et monument kan komme i betragtning til denne uhøjtidelige samling af storslåede tyske monumenter:

  • Monumentet skal have en vis højde – minimum 15 meter (allerede her falder de fleste danske monumenter fra).
  • Monumentet må ikke have noget formål andet end at være monument/mindesmærke.
  • Monumentet må gerne være placeret højt.
  • Det er vigtigt at der er trapper op til monumentet, f.eks. til et plateau hvor monumentet udgør en lille scene.
  • Monumentet skal helst stå i naturen og indgå i et romantisk naturscenarie med træer, bjerge, vand, skovsøer eller lignende.
  • Mytologiske dyr, drager, ørne, engle, gudinder, kæmper og riddere med sværd er absolut et plus.
  • Det naturromantiske er vigtigt og monumenter i byen skal være ekstraordinært storslåede, før de kan være med her.
  • Søjler og vandfald som en del af monumentet kvalificerer  i sig selv.
  • Helhedsindtrykket betyder alt!

Ved hvert monument har jeg placeret de geografiske koordinater, så det er muligt at opleve monumenterne “næsten live” ved at kopiere dem til Google Earth eller et andet digitalt kort.

God fornøjelse
Asger Hunov


Bismarck-Denkmal

Hamburg: 53°32’54.97  9°58’18.76
Wikipedia (tysk)


Buchenwald-Denkmal

 

Weimar: 51° 0’34.00  11°15’33.15
Den store danske encyklopædi


Burschenschaftsdenkmal

Eisenach: 50°57’59.62  10°20’5.44
Wikipedia (tysk)


Deutches Eck (Kaiser Wilhelm Denkmal)

Koblenz ved floderne Rhinen og Mosels sammenløb: 50°21’52.70   7°36’22.13
Wikipedia (dk)



Fehrbellin-Denkmal

Fehrbellin: 52°46’16.87  12°49’44.23
Wikipedia om slaget ved Fehrbellin (tysk)


Fürst Karl-Günther-Denkmal

Lange Berg i Thüringen: 50°37’7.29  11° 1’10.14
Wikipedia (tysk)

Fürst Karl-Günther-Denkmal]


Herkules

Wilhelmshöhe i Kassel: 51°18’56.99 9°23’39.26
Wikipedia (tysk)


Hermannsdenkmal

Teutoburgerskoven: 51°54’44.71 8°50’35.78
Wikipedia (dk)


Kaiser-Wilhelm-Denkmal

Porta Westfalica: 52°14’42.16 8°54’25.64
Byen Porta Westfalicas hjemmeside (tysk)


Kaiser-Wilhelm-Denkmal

Hohensyburg ved Dortmund: 51°25’11.2 7°28’56.07
Wikipedia (tysk)


Kellerkopf

Ved Holzwickede: 51° 28′ 13.81 7° 36′ 22.87
Wikipedia (tysk)


Kyffhäuser-Denkmal (Kaiser Wilhelm- Denkmal)

Bad Frankenhausen: 51°24’47.68 11° 6’34.60
Wikipedia (dk)


Niederwalddenkmal

Rüdesheim: 49°58’51.38 7°53’59.19
Wikipedia (dk)



Valhalla

Regensburg: 49° 1’50.73 12°13’24.28
Wikipedia (dk)


Völkerschlactsdenkmal

Leipzig: 51°18’45.48 12°24’55.36
Wikipedia (tysk)


Udgivet: 3. maj 2013 19:39

Der er lukket for kommentarer.